StressOgEros:

Forside · StressLogosEros modellen · Brug af modellen

Kognition · Emotion · Kropstilstand · Interaktion med omgivelserne

Stress tilstand · LogosStress tilstand · LogosEros tilstand · Eros tilstand

Kønsforskelle · Ordliste · Ordsprog og talemåder

Om StressOgEros · Links & litteratur · Debat · Sitemap

 
 

Coping

Den californiske psykologiprofessor og stressforsker Richard S. Lazarus definerer coping som en stadig skiftende kognitiv og adfærdsmæssig indsats for at håndtere specifikke eksterne og/eller interne krav som vurderes som tangerende eller overstigende personens ressourcer.
Coping er synonymt med bestræbelse på at få kontrol over situationen. Coping er afhængig af vores ressourcer: helbred, energi, livsanskuelse, engagement, evner for problemløsning, sociale færdigheder, social støtte og materielle ressourcer.

Lazarus skelner mellem otte forskellige tilpasningsområder, kaldet coping strategier, som vi bevidst eller ubevidst anvender, når vi står over for et problem.

1. Konfronterende coping
Her vil man tage kampen op, når det gælder vanskeligheder eller modstand. Ved kriser eller besværligheder vil man sige: "Det problem skal ikke få bugt med mig, jeg vil have det godt".

2. Distancerende coping
Her vil man forvente, at problemet løser sig af sig selv. Man gør intet, selvom problemet er kendt.

3. Udadvendt følelsesmæssig coping
Her vil man tale om sit problem med andre, give udtryk for sine oplevelser og følelser i forbindelse med problemet.

4. Indadvendt følelsesmæssig coping
Her vil man beholde alt for sig selv. Andres råd og vejledning vil bare virke forstyrrende og gøre det sværere at træffe valg og beslutninger. Man ønsker ikke at dele sine følelser med andre.

5. Ansvarlig coping
Her vil lange overvejelser være gældende. Hvad har jeg gjort galt, og hvordan kan jeg undgå at gøre det i fremtiden?

6. Uansvarlig coping
Her vil man overhovedet ikke indrømme, at der findes et problem.

7. Intellektuel coping
Her sætter man sig godt og grundigt ind i mulige løsningsmodeller efter en grundig problemanalyse. Der defineres et klart mål samt ses på de barrierer som hæmmer en i løsningsforsøgene. Her begås sjældent den samme fejl to gange.

8. Håbsorienteret coping
Her tror og håber man det bedste. Her er tale om en meget optimistisk og positiv indstilling til livet.


Positive følelser påvirker coping processerne på tre forskellige måder:

1. De skaber en form for åndehuller, som gør, at vi kan tage en pause fra kravet om tilpasning.

2. De positivt farvede følelser som håb og positiv forventning fungerer som en form for understøttende elementer i tilpasningsprocesser.

3. De positive følelser fungerer som genopretter, sådan at forstå, at de virker helende på psykiske belastninger.

Hardiness: commitment, control and challenge

Den amerikanske psykolog Susan Kobasa Quellette har udvidet begrebet om indre kontrol ved at introducere det, der på engelsk kaldes hardiness. Det kan bedst oversættes ved psykisk veloplagt styrke og sejhed. Denne psykiske sejhed er en blanding af den indre kontrol og ens søgen efter udfordringer og et dybt og målrettet engagement. Dette engagement indeholder forestillingen om, at man identificerer sig med og blander sig aktivt i sin omverdens hændelser, ting og personer. Det indebærer også, at man får en selvopmærksomhed, som giver mulighed for at erkende indre sider af sig selv og dermed fornemme egne følelser mere realistisk. Alt dette skulle bevirke en mere hensigtsmæssig selvregulering i problemsituationer.
De vigtigste funktioner ved hardiness er, at man bedømmer belastende begivenheder som ansporende i stedet for truende, samt kontrollerbare i stedet for ustyrlige. Hardiness indebærer, at man kan overvinde vanskeligheder ved fleksibelt at tilpasse sig og få kontrol over nye situationer, så man undgår hjælpeløshed.

Kilde:
Jørn Beckmann: Psykologien i perspektiv, Aschehoug Dansk Forlag, 2001.

Kilder på engelsk:
Henry Dreher: The immune power personality, A Dutton Book, Penguin Books Ldt., 1995.
Richard S. Lazarus & Susan Folkman: Stress, appraisal, and coping, Springer, New York, 1984.
Richard S. Lazarus: Emotion & adaptation, Oxford University Press, 1991.

Coping ved uløseligt problem

Nogle gange kan vi have et fysisk eller psykisk problem, som vi ikke i hvert fald for tiden kan løse. Der kan så ske det, at belastningen kan optage en urimelig stor del af vores bevidsthed i forhold til alle de positive værdier i vores liv. Man kan da, for at reducere belastningen, tænke igennem hvori belastningen består (evt. skrive det ned) og sammenligne det med, hvad der er positivt i ens liv.
Et positivt resultat af en sådan vurdering kan illustreres og visualiseres sådan:

Tilbage