StressOgEros:

Forside · StressLogosEros modellen · Brug af modellen

Kognition · Emotion · Kropstilstand · Interaktion med omgivelserne

Stress tilstand · LogosStress tilstand · LogosEros tilstand · Eros tilstand

Kønsforskelle · Ordliste · Ordsprog og talemåder

Om StressOgEros · Links & litteratur · Debat · Sitemap

 
 

Kønsforskelle

Her er en oversigt over psykologiske kønsforskelle.
Vi lever på den samme planet, og vi kan ikke undvære hinanden. Vi er forskellige, men supplerer hinanden på mange måder og grundlæggende vedrørende individets og artens overlevelse.Vi er ikke mere forskellige, end vi kan forstå hinanden, hvis vi undgår fordomme og stereotype opfattelser.Vi kan kun leve ligeværdigt og sundt, hvis samfundet ikke presser os ind i rigide kønsroller, og hvis vi selv ikke lader det ske.
Det er nemt at påvise biologiske forskelle hos de 2 køn (fx genetiske, hjernemæssige og hormonale).
Psykosociale forskelle drejer sig om statistiske forskelle med hensyn til samme egenskaber hos de 2 køn. Når der påvises en egenskab, der er mest udtalt hos et af kønnene, er der tale om et gennemsnit.
Her skal kun kort omtales nogle psykosociale forskelle, som har relation til de forhold, der er beskrevet i StressLogosEros. Det drejer sig om forhold, som forskere aktuelt mener at kunne påvise.

I afsnittet Emotion er de 3 basale stress følelser beskrevet: angst, aggressive følelser samt frustration = opgivenhed (der kan udvikle sig til depression). Disse 3 emotioner styrer stress reaktionerne: flugt, angreb samt kapitulation/defeat reaction.
Angst og frustrations reaktion er begge mere udtalte hos kvinder, og ængstelser og opgivenhed optræder ofte sammen og sammen med skyldfølelser. Aggressivitet er hyppigst hos mænd.

Disse tendenser viser sig allerede hos 1-årige.
Den amerikanske forsker og psykolog Michael Lewis har lavet et forsøg med 1-årige, der udsættes for stress ved at blive adskilt fra deres mor, der i forsøgsrummet sætter barnet på den anden side af en lav gennemsigtig barriere (mens hun selv forbliver på sin side).
Pigerne bliver stående eller sætter sig og græder højlydt for at tilkalde hjælp.
Drengene græder også, men forsøger at overvinde forhindringen ved at løbe skubbende ind i den for at komme hen til moderen.

Et andet forsøg er lavet med 3-årige.
Barnet sidder ved et bord, og psykologen giver ham/hende en dukke med en meget løs arm, der falder af, når barnet rører ved den.
Pigerne bliver kede af det, viser skyldfølelse, fordi de mener, at de må have taget forkert på dukken.
De viser også omsorg ved at forsøge at sætte armen på igen.
Drengene er upåvirkede af situationen.
Det er ikke deres fejl, og de forsøger ikke at sætte armen på.

Frustrationsreaktionen, der er karakteristisk for kvinder, resulterer i, at flere kvinder end mænd udvikler depression (depressionsspørgeskema).
Kvinder har adskillige stressorer, som kan udløse frustration og i værste tilfælde en udmatningsdepression. Især kvinden i 35-40 års alderen med småbørn og karriere er udsat.
Kvinder har hyppigst de ensformige, emotionelt mest krævende og dårligst betalte job og har ofte ringe indflydelse i arbejdssituationen.
Kvinder er fortsat selv i unge familier, de der tager/må påtage sig hovedansvaret for forholdene i hjemmet, ligesom de oftest står for det sociale netværk i familie, skole og fritid.
Desuden har kvinder den stressor, at der lægges/de lægger meget vægt på deres udseende, en stressor der forstærkes af medier, mode og kosmetikindustrien.
Kvinder kan i følge den amerikanske psykolog Susan Nolen-Hoeksema på grund af deres tendens til at lægge meget vægt på emotionelle relationer risikere en endeløs grublen og spekulation vedrørende tidligere og aktuelle problemer uden at nå frem til at løse dem. Hun mener, at mænd har lært at blive problemløsere allerede i en tidlig alder.

Mænds dominerende stress følelser drejer sig om aggressivitet i videste betydning lige fra gåpåmod, præstationsbehov og hårdførhed til barskhed, dominans og vold.
Drenge foretrækker konkurrenceprægede aktiviteter, som spil og sport.
Mænd har gennemgående mere kontrol, indflydelse og magt i den arbejdsmæssige organisation.
Det kan være nødvendigt for mænd at undertrykke aggressiviteten, specielt vreden på grund af den sociale tilpasning og de konkurrencemæssige forhold.
Opdæmmet aggressivitet kan svække helbredet.
Udlevet aggressivitet, type A adfærd (se Stress tilstand) med stræben og fjendtlighed kan medføre fortravlet adfærd, og sammenlagt kan denne adfærd øge risikoen for kredsløbssygdomme (tjekliste for fjendtlighed).
Det var nogle af forskellene i Stress tilstanden.

I LogosStress tilstand er der også forskelle.
Det drejer sig bl.a. om, hvordan vi kommer til rette med stress.

Kvinder bruger oftere emotions fokuseret coping, der består i håndtering af stress følelserne.
Det sker ved at afspænde og aflede sig selv fx ved at tage en pause, tale med nogen, høre musik, spise eller gå i byen og købe noget til sig selv.
Social kontakt og støtte bruges mest af kvinder, og det fremhæves af psykologer som en positiv strategi. Der er dog nogle, der i deres undersøgelser har fundet, at det fx i en venindegruppe kan være belastende ved fortløbende at skulle tale om problemer og konflikter, som de støder på.

Når mænd bruger emotions fokuseret coping, drejer det sig hyppigst om sex samt uhensigtsmæssig brug af alkohol, der kan føre til misbrug, som foruden at give helbredsskader, kan sløre en kronisk stress tilstand fx en depression.
Mænd bruger imidlertid hyppigst problem fokuseret coping dvs. en strategi, der koncentrerer sig om stressoren. De forsøger at løse det konkrete problem eller at fjerne eller reducere det.

Den engelske forsker og psykolog Simon Baron-Cohen (Cambridge) konkluderer på grundlag af psykologiske undersøgelser, at den mandlige hjerne først og fremmest er konstrueret til at forstå og skabe systemer.
Den kvindelige hjerne er specielt indrettet til empati, dvs. sociale færdigheder med positive interaktioner.
Disse forhold kan påvises tidligt i livet.
1 dag efter fødslen foretrækker drenge at se på en mekanisk uro frem for et billede af et kvindeansigt. For 1 dag gamle piger var det omvendte tilfældet.
For 1 år gamle drenge og piger fandt man tilsvarende forskelle med hensyn til at se video med biler og video med et talende menneske.

Systematisering er driften mod og evnen til at analysere, udforske og konstruere systemer.
Det drejer sig om en motivation for at skabe kontrol. Tænkning i systemer hører til i LogosStress tilstanden.
Systematikere er gode til at dechifrere, hvordan tingene virker, samt til at finde de underliggende regler i systemet og også herudfra finde nye systemer.
Systemer kan findes i alt, hvad man tænker, undersøger, planlægger og laver. Det kan dreje sig om maskiner, huse, byer, alle videnskaber, organisationer, politik, lovgivning, musik, sport og spil.
Det kan også være at planlægge og udføre militære strategier. Det kan også bare dreje sig om almindelige dagligdags gøremål.
Til gengæld kan systematisering ikke bruges i de fleste daglige sociale interaktioner.

Simon Baron-Cohen har ved sine undersøgelser kunnet bekræfte den gamle sandhed om, at kvinders evner og færdigheder vedrørende empati er mere udviklet end mænds. Empati hører til i LogosEros tilstanden.
Kroppens antistress system er også mere fremtrædende hos kvinder. Empatien hos kvinder er en intuition om, hvad der foregår emotionelt hos andre. Omsorgen er forårsaget af en motivation for at hjælpe andre, og den og empatien danner også grundlag for etiske forhold i samfundet.
Endelig beskriver Baron-Cohen, at kvinder i sproglige test angående almindelig kommunikation klarer sig bedst. Piger begynder at tale ca. 1 måned før drenge, og deres ordforråd er større. Siden bliver de også bedre til at læse og stave.
Kvinder producerer flere ord i et bestemt tidsinterval. De taler mere grammatikalsk rigtigt. Deres sætninger er længere, og deres udtale er bedre.
Baron-Cohen mener, at det kunne tænkes, at der er en sammenhæng mellem kvinders mere udtalte empati og den bedre sproglige kommunikation.

Kilder:
Simon Baron-Cohen: Den afgørende forskel - kvinde, mand - hjerne og køn, Akademisk Forlag, 2004.
Rolf Ekman og Bengt Arnetz (red.): Stress. Individet - samfundet - organisationen - molekylerne, FADL's Forlag, København, 2006.

Kilde på engelsk:
Stevan E. Hobfoll: Stress, Culture, and Community, Plenum Press, New York and London, 1998.

Ordliste