StressOgEros:

Forside · StressLogosEros modellen · Brug af modellen

Kognition · Emotion · Kropstilstand · Interaktion med omgivelserne

Stress tilstand · LogosStress tilstand · LogosEros tilstand · Eros tilstand

Kønsforskelle · Ordliste · Ordsprog og talemåder

Om StressOgEros · Links & litteratur · Debat · Sitemap

 
 

Kognitivt program

Et kognitivt program består af affirmationer med positive tanker, der forstærker din tillid til, at du kan klare det du vil og forbliver så rolig og afslappet som muligt. Du kan skrive dit eget program med sætninger, der passer til din situation nu. Du kan ændre det fortløbende, så det forbliver aktuelt.

Det er hensigtsmæssigt, at du bruger korte, præcise sætninger eller evt. bare et enkelt eller to ord.

Lær det udenad og memorer det altså gentag det for dig selv enten som tanker eller ved at sige det højt.

Du kan specielt bruge et kognitivt program i vanskelige situationer som modvægt mod automatiske negative tanker, som fx ængstelser og bekymringer.

For at opnå en god effekt af affirmationer kan det være hensigtsmæssigt at gentage sætningerne flere gange.

Her er nogle eksempler:
Jeg skal nok klare det, jeg er nødt til at klare det.
Jeg kan løse og kontrollere situationen nu eller senere.
Jeg er rolig og afspændt.
Jeg vil koncentrere mig om nu og i dag.
Blot for i dag vil jeg ikke bekymre mig.
Jeg vil tro på mig selv og tro på, at jeg vil nå mit mål.
Jeg kan arbejde med mig selv og lære af mine fejltagelser.

Hvis du har en adfærd du vil ændre, kan du også lave en programmering herom, fx ved rygestop:
Jeg vil indånde livgivende luft frem for giftig røg.
At føle trang til noget er ikke det samme som at gøre det.
Jeg vil tage det roligt og gøre, hvad jeg kan for at afhjælpe stress-symptomer.
Jeg vil ikke være offer for min rygetrang.
Jeg er fast besluttet på at være ikke-ryger.

Ved angstanfald kan du også selv finde beroligende sætninger, men her er nogle eksempler:
Det er et angstanfald.
Det er ubehageligt, men ikke farligt.
Jeg kan ikke besvime eller blive sindssyg.
Jeg vil trække vejret dybt og roligt.
Det går altid over igen.

Tilbage