StressOgEros:

Forside · StressLogosEros modellen · Brug af modellen

Kognition · Emotion · Kropstilstand · Interaktion med omgivelserne

Stress tilstand · LogosStress tilstand · LogosEros tilstand · Eros tilstand

Kønsforskelle · Ordliste · Ordsprog og talemåder

Om StressOgEros · Links & litteratur · Debat · Sitemap

 
 

Stress og livsvilkår

Uddrag fra afsnittet Stress skrevet af lektor, mag.art. i psykologi, Thomas Nielsen, Institut for Psykologi, Aarhus Universitet. Gads Psykologileksikon, Gads Forlag, 2004.

De livsvilkår, der er forbundet med høj sandsynlighed for alvorlig eller langvarig stresstilstand kan findes både i vores uddannelses- og arbejdssituation og i vores privatliv.
Under uddannelse kan det dreje sig om belastende eksaminer, dårlig økonomi, boligproblemer, kæresteproblemer og om ensomhed.
I arbejdslivet kan det dreje sig om konflikter med kolleger eller overordnede, om travlhed og overbelastning og om ufrie og vanskelige arbejdsvilkår samt tilbageslag i karrieren og afskedigelse.
I familielivet kan det dreje sig om konflikter med ægtefælle, børn eller svigerforældre, om problemer med arbejdsfordelingen i hjemmet, økonomi- og boligproblemer og om sygdom hos en selv eller nærtstående person.

Men det er ikke kun de ydre problemer, der er afgørende for, om man bliver stresset. Det afhænger også i høj grad af vores reaktioner på belastningen.
For det første tænker vi over den ydre belastning, og denne tænkning er afgørende for, om vi videre reagerer med stress eller ej. Den californiske stressforsker Richard S. Lazarus taler om, at man igennem sin tænkning inddeler ydre begivenheder i tre kategorier.
  • Begivenheder, der ses som en mulig trussel mod ens eget psykiske eller fysiske velbefindende, og som derfor kan udløse en stress tilstand.
  • Begivenheder, der ses som positive og som en mulig kilde til glæde.
  • Begivenheder, der ses som neutrale, dvs. at de ikke menes at få betydning for eget velbefindende.
Afhængig af hvad vi tænker om en ydre begivenhed, kan samme begivenhed - fx at blive pålagt at holde en tale - for tre forskellige personer, give anledning til en trusseloplevelse (jeg klarer det aldrig), en positiv oplevelse (det bliver sjovt) eller en ligegyldig oplevelse (jeg siger bare det sædvanlige).
Begivenheder, der vurderes som skadelige eller stressende, kan ifølge Lazarus videre inddeles i:
  • De, der har karakter af fremtidige farer eller trusler mod vores psykiske eller fysiske velbefindende. Sådanne oplevelser vækker som regel en angst, hvor vi nervøst spekulerer over, hvordan vi skal klare den fremtidige trussel.
  • Skader, der allerede er indtruffet, fx meddelelse om en nærtståendes død eller et stort økonomisk tab, hvor vi ofte reagerer depressivt med en passiv form for stress, hvor vi sørger eller grubler over det, det der er sket.
  • De trusler, der nok ses som mulige skader, men også som noget, vi tror, at vi kan klare, og som derfor mere giver anledning til en oplevelse af en udfordring.

Lazarus inddeler videre vores tanker om trusler i to hovedkategorier.
Primærvurderingen er tanker, der handler om, hvad det præcis er for en situation, man står overfor, hvad den indebærer, og hvornår den pågældende fare vil kunne indtræffe.
Sekundærvurderingen er de tanker, man gør sig om sine muligheder for at håndtere truslen. Vi bestræber os på at få kontrol over situationen, og vi har sædvanligvis mulighed for forskellige coping strategier.

Tilbage