Meditation

Her kan du læse en vejledning i meditation.
Meditation betyder egentlig eftertanke, overvejelse eller andagt, men psykologisk betyder meditation det at hensætte sig selv i en ændret bevidsthedstilstand med henblik på at få kontakt med sit indre jeg og samtidig opnå dyb ro og afslapning. Du forlader din hverdagsbevidsthed og kommer ind i en anden bevidsthedstilstand. Åndedrættet bliver langsommere, og din kropstemperatur kan synke lidt.
Tilstanden kan medføre fysisk og psykisk sundhed fx kan depressionstendens, ængstelser og fjendtlighed reduceres.
Der findes forskellige varianter af meditation. Den her beskrevne kaldes Acem meditation, en form uden religiøst indhold.
Du skal regne med, at der kan gå lidt tid, inden du bliver fortrolig med at meditere.

Her er en vejledning til at komme i gang.
Sid behageligt i en god stol med god støtte i lænden og hænderne i skødet. Luk øjnene. Siddestillingen bør ikke genere dig. Sidder du for tilbagelænet, disponerer det mere for søvn end meditation, og udførelsen vil let blive præget af sløvhed. Rolige omgivelser er at foretrække.

Brug nogle sekunder til at falde til ro. Begynd så at gentage metodelyden.
En metodelyd er en lyd eller et ord, som du selv kan vælge. Du kan også vælge en ofte brugt metodelyd som fx "om" (udtales: ouuum) eller "mana" (udtales: maaana) eller "sita" (udtales: siiita) eller et almindeligt dansk ord som fx "fred" (udtales: freeed).
Metodelyden gentages let og ubesværet, hvad enten gentagelseshastigheden er langsom, hurtig eller almindelig. Find den hastighed, som er naturlig for dig. Lyden gentages uden at bruge tunge, læber eller strube.
Opmærksomheden hviler på lyden.

Når du lægger mærke til, at metodelyden er borte - enten fordi den gradvis blev svagere, eller fordi du blev opslugt af tanker - så begynder du uden anstrengelse at gentage metodelyden igen. Hver gang du kommer væk fra metodelyden, begynder du roligt at gentage den igen.

Det at gentage metodelyden på en ubesværet måde kaldes for meditationsudførelse eller egenaktivitet.
Under meditationen opstår der spontanaktivitet, nemlig alt det som automatisk og spontant kommer ind i din bevidsthed i form af tanker og indtryk. Når det sker, bliver metodelyden væk, og det er en naturlig del af meditationsprocessen. Når du bliver fanget i spontanaktiviteten, så er du ikke klar over, hvad der sker. Du har ikke nogen valgmulighed. Efter et stykke tid kommer du imidlertid ud af spontanaktiviteten, og så har du igen mulighed for at begynde at gentage metodelyden. Spontanaktiviteten er altså noget, der kommer af sig selv, noget du ikke kan gøre noget ved.

Meditation bygger på et samspil mellem egenaktivitet og spontanaktivitet.

Indholdet i spontanaktiviteten varierer, når du mediterer. Det kan dreje sig om tanker, minder, vurderinger, kropsfornemmelser, kropsbevægelser, tyngde og varme i arme og ben, følelser, billeder og eventuelt lyde udefra.

Uanset hvad der kommer, skal du acceptere det og ikke prøve at undgå det. Fx hvis du bliver træt, når du mediterer, skal du lade trætheden være der. Har du tilbøjelighed til kropsbevægelser, registrerer du dem uden at prøve at stoppe dem osv. Men alligevel gentager du metodelyden ubesværet. Dermed vil den ikke hæmme eller stoppe, men snarere frigøre spontanaktiviteten.

Rigtig meditation er ikke knyttet til bestemte oplevelser eller tilstande, men derimod til en bestemt måde at udføre meditation på: gentagelse af metodelyd uanstrengt under skiftende indflydelse fra spontanaktivitet.

Du kan lade meditation blive en vane, som passes ind i din hverdag. Det vil være en god ide, hvis du allerede fra starten indøver regelmæssige meditationsvaner. Forsøg at meditere 1 gang daglig i 20 minutter. Du får efterhånden en fornemmelse af, hvor længe 20 minutter varer. Men i begyndelsen kan du sætte et ur foran dig og lige kigge kort til det, når du tror, at tiden er gået. Du kan også sætte et minutur til at ringe (evt. i et andet rum, hvis urets tikken generer dig).
Det anbefales af nogle at meditere 2 gange om dagen, hvis man har tid og lyst.
Er du plaget af indsovningsbesvær, kan du måske med fordel meditere, lige før du lægger dig til at sove. Men nogle bliver kvikket op af meditationen og bliver så for vågne til at sove. Her må du prøve dig frem og se, hvad tid på døgnet, der passer dig bedst.

Du kan vælge at meditere på en anden måde. I stedet for at have opmærksomheden rettet mod en metodelyd kan du fokusere på dit åndedræt. Også med denne meditationsmåde vil der opstå spontanaktivitet, som også her er en del af meditationen.

Alle har nogle forventninger til meditation. Måske håber du på at få større overskud, bedre koncentrationsevne eller bedre personlig udvikling. Nogle af dine forventninger vil meditationen kunne opfylde, men det kræver regelmæssig udførelse over længere tid.

Forventningerne fører let til, at man vurderer meditationsudførelsen på en måde, der begrænser udbyttet. Er du til stadighed optaget af at finde ud af, om du opnår dine forventede resultater - eller ligefrem prøver at fremskynde disse - vil denne aktivitet risikere at hæmme din frie mentale holdning, når du udfører teknikken.