Stress tilstand

Tidligere havde vi dårlige nerver og fik nervesammenbrud, led af neurasteni og neuroser eller var bare nervøse, og det var noget, man helst ikke talte om. I dag kalder vi det stress, og der bliver talt og skrevet om det hele tiden.
Stress tilstande er individuelle, og det er kun dig, der har mulighed for at vide lige netop hvad, der er belastende for dig, og hvordan dine belastningstilstande er: hvad der er dine røde omgivelser, og hvordan dine røde tanker, følelser og fornemmelser i kroppen opleves.
Men her er en generel beskrivelse af, hvad stress er.
Den røde stresstilstand kaldes også for negativ stress eller distress (sammenlign dis-ease: sygdom).
Den er negativ, ubehagelig, ulystbetonet, således at vi derved motiveres til at finde løsninger på de opståede problemer.
Stress betyder både de stress tilstande, vi er i, og også de stress faktorer: stressorer, der udløser stress tilstanden. Stress udløses i og ligger i det samspil, vi har med vores omgivelser.
En stressor vil typisk være en negativ oplevet situation eller hændelse, men kan også være en negativ tanke om en belastende situation, fx en eksamen vi snart skal op til.
Foruden psyko-sociale faktorer findes også fysiske stressorer.

En stresstilstand er en tilstand med væsentlig negativ kognition, emotion og kropstilstand.

Kognition

Når vi kommer ud af balance, kan vi miste fatningen og kontrollen evt. bryde sammen eller gå amok.
Når stress først er udløst, påvirkes kognitionen negativt. Koncentration og opmærksomhed nedsættes, vi husker dårligere, og der kan opstå en mere eller mindre udtalt forvirringstilstand.
Stress tanker er typisk negative automatiske tanker, som kommer, uden at vi er opmærksomme på dem. De består af følelsesmæssige vurderinger og fortolkninger. De går som regel meget hurtigt gennem vores hoved. De er subjektive, generaliserende og kategoriske. Fortsatte negative tanker kan holde vores stress i gang.

Alle har vi forskellige tankemønstre, som kan gøre os sårbare og nedsætte vores stress tærskel.
Du kan prøve at registrere dine egne og se, om du synes, at du forstår dem og kan gøre noget ved dem.
Her er nogle typiske træk.
Hvis vi er sensitive angående, hvordan andre er overfor os, og hvad de mener om os, så har vi let ved at mene og svært ved at klare, at vi bliver misforstået, tilsidesat, overset, krænket, snydt, nedgjort, og at der i det hele taget ikke bliver taget nok hensyn til os.
Vi kan også have nogle negative grundholdninger, som fx at man skal, bør, burde eller ikke burde være på en bestemt måde. Det kan give selvusikkerhed, nedsat stress tærskel og medføre, at vi ikke kan hævde os selv og sige fra og til, når det er nødvendigt.
Et negativt tankesæt om dig selv kan være: Jeg er ikke god nok, jeg må ikke lave fejl, jeg klarer det aldrig, jeg skal være perfekt og alle skal kunne lide mig.
Desuden er ængstelser og bekymringer typiske for stress tilstanden.

Emotion

Stress følelser er stærke negative følelser. Enhver negativ følelse af en vis styrke kan optræde i en stress tilstand og tilskynde til en bestemt reaktion og handling. Til hver følelse er knyttet et bestemt tankesæt. Du kan prøve at skrive en liste over dine stress følelser og de tanker og situationer, der hører til. Det kan du gøre her: registrering af negative følelser.
I afsnittet om emotion er beskrevet de negative følelser og specielt de 3 basale stressfølelser: angst, aggression og frustration. De akutte følelser er meget ubehagelige, men vil sædvanligvis være hurtigt overståede og medfører ikke fysiske helbredsmæssige problemer.
Angst kan føles som en usikkerhed, nervøsitet, uro, men kan stige i intensitet til panik, der føles som om, man er ved at besvime eller blive sindssyg. Stærk angst tilskynder til, at man undgår eller flygter fra bestemte situationer.
Foruden i reelle situationer fx hvis man er ved at blive kørt ned af en bil, findes angst tilstande også i mange irrationelle former ligefra fobi for edderkopper til fobi for mennesker (social fobi). Tvangstanker og tvangshandlinger hører også med til angst tilstande.
Aggressive følelser findes ligefra hurtigt overstået lettere vrede stigende til raseri eller længere varende tilstande med bitterhed og had. Aggression er en adfærd, der omfatter et meget bredt område: ligefra gåpåmod og almindelig hævden sig selv til dominans, konkurrencementalitet, forsvarsaggression, hævn, afstraffelse, mobning, vold og seksuel og sygelig aggressivitet. Desuden som skyld, skam og anger, hvor aggressionen er rettet mod os selv.
Akut vrede fx i forbindelse med en hurtigt overstået konflikt har ingen helbredsmæssig betydning, men langvarig indestængt vrede og habituel fjendtlighed er helbredsskadelig.
En almindelig adfærd er at undertrykke aggression. Den sociale tilpasning og andres pres kan være for stærk og for hæmmende fx i en konkurrencepræget arbejdssituation. Opdæmmet aggression kan svække helbredet og give kroniske muskelspændinger og hovedpine.
Fjendtlighed som personlighedstræk sammen med stærk konkurrencementalitet og overdreven stræben i arbejdssammenhæng medfører tidnød og fortravlet adfærd. Disse træk er kaldt type A adfærd, der fastholder en langvarig evt. kronisk stress tilstand, der øger risikoen for hjerte/karsygdomme. Du kan teste dig her: tjekliste for fjendtlighed.
Frustration/opgivenhed er den 3. basale stress emotion. Frustrationsreaktion, kapitulation, defeat reaction, type D adfærd udløses, når en situation opleves som for overvældende og håbløs og ledsages af følelser som opgivenhed, magtesløshed, fortvivlelse og sorg.
Livsstilsstress skyldes, at vi daglig udsættes for en række negative påvirkninger bl.a. en kvantitativ overstimulering/overbelastning dvs for mange negative påvirkninger og for meget, vi skal overkomme i forhold til vores ressourcer. Vi bruger energi og når ikke at lade op. Samtidig ledsages den ofte af en kvalitativ understimulering: det vi laver er kedeligt, er pligtarbejde og noget vi egentlig ikke har lyst til. Disse forhold frembringer en frustrations tilstand, der hvis den fortsætter dag efter dag, kan udvikle sig til en udmatningsdepression også kaldet udbrændthed (burnout).
Kvantitativ og kvalitativ understimulering som fx ved arbejdsløshed kan også medføre en frustrationsreaktion. Du kan teste dig for depression: depressionsspørgeskema.

Kropstilstand

Ved stress reagerer kroppen med en alarm reaktion, hvor hormoner, det autonome nervesystem og immunforsvar stimuleres. Meningen er, at kroppen mobiliseres til flugt eller angreb. Længere varende stress svækker kroppen og kan sammen med andre forhold medføre sygdom.
De oplevede fysiske symptomer kan være: anspændthed, uro, søvnbesvær, hjertebanken, brystsmerter, hovedpine, skælvende stemme, rødmen, tør mund, hedeture og sved, kuldegysninger, svimmelhed, hyperventilation (åndenød), kvælningsfornemmelse, mave/tarmsymptomer (kvalme, smerter, diarre), nedsat energi og træthed, appetitløshed og nedsat seksuel lyst.
Du kan teste dig selv for stress: tjek for stress niveau.
Og her kan du læse mere om stress og livsvilkår.