LogosStress tilstand

LogosStress tilstanden er en almindelig tilstand i dagligdagen, hvor vi udfører og klarer det vi skal. Stressfølelserne inklusive de 3 basale (angst, aggression og frustration) er svagere, end de er i din stress tilstand. De behøver ikke nødvendigvis at være svage, men de er så svage i forhold til din røde tilstand, at du har kognitiv kontrol, så du kan bruge din sunde fornuft.
Følelserne kan være så svage, at du ikke mærker dem, hvis du ikke mærker efter, og de kan også være stærkere, så du er i dårligt humør, men det er noget du har under kontrol. Du kan eventuelt bare negligere dem, eller du kan vælge at lytte til dem og bruge dem til at blive bevidst om et problem og bruge belastningen til problemløsning.
De samme forhold, som gælder følelserne, gælder også, når det drejer sig om din kropstilstand altså dine oplevede fysiske symptomer.

En kontrolleret aggressivitet i form af et realistisk, hensigtsmæssigt gåpåmod og en hævden sig selv er en adfærd med en stressfølelse, der kan opleves som positiv.
Den blå røde tilstand kan rumme et fighter niveau, som kaldes positiv stress = eustress
(eu: græsk = godt, let). Vi er her i et samspil med omgivelserne med påvirkninger, der opfattes som muligheder og udfordringer, som vi både føler, at vi kan klare, og som også øger vores ydeevne. Vi kan føle, at vi udsættes for positive belastninger, som vi kan bruge til at lære noget af fx ved løsninger af opgaver og problemer. Vi kan føle os effektive, og at det vi laver lykkes. Vi motiveres til at handle og herefter at slappe af. Vores aktiviteter kan dreje sig både om arbejde, studier, sociale relationer og fritid.

En positiv stressor er en udfordring, som er motiverende og initierer styrke, personlig udvikling og modenhed. Om en stressor er negativ eller positiv i forhold til vores ressourcer er individuel og kan hos hver enkelt skifte afhængig af vores aktuelle tilstand og ressourcer.
Det er nyttigt, at du kender forskel på din blå røde tilstand og din røde og er bevidst om, hvornår du nærmer dig grænseområdet mod rød. Hvis du fx ligger tæt på rød, kan det skifte hurtigt flere gange om dagen. Hvis du ligger stabilt i lang tid i en positiv stress tilstand, kan der være en risiko for at gå i en arbejdsmæssig "honningfælde": motivationen kan blive så stærk, at privatliv, motion og hvile nedprioriteres eller glemmes.

Det er i LogosStress tilstanden, at vi kan arbejde med os selv, så vi undgår at blive stressede specielt langvarigt stressede. Hvis du er bevidst om din blå røde tilstand, og du i denne har nogle stress håndteringsmetoder, har du mulighed for at vælge denne tilstand, når du udsættes for en stressor.
Hvis det fx drejer sig om en konfliktsituation, er det første du kan vælge at tænke på, at det ikke er den anden person der kan belaste dig, men at det er dine tanker om situationen, der kan udløse stress, og dine tanker har du mulighed for at kontrollere.
Vi har alle vores mere eller mindre gode metoder til at løse konflikter og problemer. Hvis der er nogle af dine strategier der ikke fungerer, kan du i det følgende få nogle konkrete, brugbare forslag.

Kognitionen i denne tilstand kan bestå af automatiske tanker, men der er mulighed for kontrollerede tanker ved mental anstrengelse og bevidst opmærksomhed: logos er en tænkning der forsøger at være realistisk, objektiv, nuanceret og konstruktiv. Den kan også kaldes kritisk tænkning, der rummer nysgerrighed efter viden, tolerance overfor forskellige synspunkter, systematisk analyse og ræsonneren sig frem med en interesse for at finde en praktisk brugbar problemløsning.
Et problem er en situation som vi vurderer som dårlig, eller i hvert fald som noget der må ændres. Den helhed vi er i er påvirket, og vi ønsker at fastholde balancen og harmonien. Nogle gange kan det være relevant at spørge: hvem ejer problemet? Er det mig, dig eller os? Hvis jeg ejer problemet, må jeg tage ansvar for en løsning. Hvis det er dig, er det dit ansvar (men jeg vil gerne forsøge at hjælpe dig, hvis du ønsker det). Hvis det er os, er det begges ansvar.
Problemløsning er tanke- og handlingsmønstre, ideer, muligheder og strategier, vi kan afprøve i forhold til vores konkrete mål. En løsning kan også bestå i at acceptere situationen som den er og så tilpasse sig på en hensigtsmæssig måde.
Problemløsning ved belastning kaldes problemhåndtering, mestring eller coping. Herved forstås vores tænkning og adfærd i problematiske og konfliktfyldte interaktioner med omgivelserne. Det drejer sig om at tackle en stressor. Der kan både være gode og dårlige måder at gøre det på.
Man skelner mellem problem fokuseret coping og emotions fokuseret coping. Ved den første koncentrerer man sig om stressoren, og man forsøger at løse problemet eller at fjerne eller reducere det.
Emotions fokuseret coping består i håndtering af stress følelser ved at afspænde og aflede sig selv fx ved at tage en pause, tale med nogen, høre musik, se fjernsyn, spise eller motionere.
Til coping regnes også forskellige forsvarsmekanismer som fx rationalisering (bortforklaring) og fornægtelse (af realiteterne). Det er ikke hensigtsmæssig coping.

Man kan øge coping effekten ved at forsøge at forudsige hændelsen, ved at tro på egne evner og ressourcer, samt at bruge den støtte man kan få fra andre.
Selvtillid er en oplevet effektivitet. En overbevisning om at have den nødvendige styrke til at klare et problem. En selvværdsfølelse får man, når man grundliggende accepterer sig selv som man er, og samtidig har lyst til at udvikle sig.
Selvtillidstræning eller assertionstræning er en adfærdstræning, hvor man lærer at kommunikere åbent og tilpasset, gøre sin mening gældende, holde på sit, forsvare sin stilling, og sige nej hvis det er nødvendigt. Det er en adfærd vi sædvanligvis har mulighed for at træne i de situationer vi er i, så vi forbedrer vores sociale færdigheder.
Man kan også anvende affirmationer dvs. positive bekræftelser på, at man kan klare sig godt i bestemte konkrete situationer. Denne metode bruges bl.a. i sportssituationer som mental træning dvs øvelse i at kontrollere psykiske funktioner. Det gøres ved at hensætte sig selv i en tilstand som på en gang er koncentreret og afspændt. I denne tilstand forbereder man sig på en opgave der kræver ekstra god gennemførelse.
Man kan også bruge affirmationer i et kognitivt program med positive tanker om sig selv og ens situation. Du kan lave dit eget kognitive program med dine egne sætninger, der er korte og præcise, og bruge det når du bliver belastet eller er ved at blive det.
Hvis du vil arbejde med automatiske negative tanker, er det nødvendigt med en analyse af disse (hvorfor tænker jeg sådan?) for at du kan omstrukturere dem til positive, kontrollerede og konstruktive tanker. Denne analyse skal være konkret og realistisk, problemløsnings- og målorienteret samt hensigtsmæssig svarende til den situation du er i.
Du kan få ideer hertil ved at se eksempler herpå: omstrukturering af automatisk tænkning.
Hvis du i konfliktsituationer har vanskelighed med at kontrollere din vrede, kan du også vælge at arbejde med denne: problemløsning angående vrede.

Ved stress management forstår man, hvordan man kommer til rette med stress både vedrørende ens stressorer og ens ressourcer og reaktioner.
Du kan vurdere dig selv på test for coping færdigheder og personlige ressourcer.
Du kan arbejde med dine stressorer og stress tilstand ved at lave din egen stress management plan.