Eros tilstand

I stress tilstanden er der de stærkeste negative følelser, og i eros tilstanden er der de stærkeste positive. Følelserne er så stærke, at der ikke er logos tænkning, men en emotionel tænkning. Det drejer sig om kærlighed, forelskelse, begær, lyst, ekstase, lykke, eufori, henrykkelse, begejstring, jubel, lystighed og alle andre stærke positive følelser.
Du kan føle, at du svæver på en sky eller er i den 7. himmel. Du føler dig meget levende, energisk og nærværende.
Du kan være alene i naturen eller sammen med andre i fest og glæde. Det kan dreje sig om romantik og erotik. Det kan være i en lykkelig stund sammen med dit barn, eller det kan være, at du bare er glad for livet.
Det er en sanselig, sensuel og kropslig tilstand med nydelse af musik samt dans, sex, mad og vin eller spændende fysiske udfordringer.
Kroppen opleves i en behagelig afslappet og energisk tilstand. Ved stærkere følelser fx lystfølelser ved berøring rettes vores opmærksomhed fra det ydre til det indre, og vi kan opleve, at grænserne mellem vores krop og omgivelser kan forsvinde, og vores normale opfattelse af tid og rum ændres.
De stærkeste lystfølelser opstår jo under samleje kulminerende med orgasme.

Der har altid været myter om et Paradis eller en Edens Have. Disse myter fortæller om menneskets drømme om eros tilstanden og ikke om et bestemt sted på jorden eller i universet. Paradis er et billedligt udtryk, en metafor for eros tilstanden.
Det svarer til, hvad Jesus erklærer: "Guds kongerige er inde i jer selv" (Thomas-Evangeliet, Logion3), og at Buddha lærte: "I er alle buddhaer".
Her er en gammel kinesisk fortælling om Helvede og Paradis.
Efter en gammel kinesisk tradition er forskellen på Helvede og Paradis ubetydelig og samtidig altafgørende.
"Helvede er en smukt prydet festsal med lange borde, hvor maden bugner appetitligt, og allehånde festlige drikke står fremme. Gæsterne har taget plads, de kæmper allerede med mundvandet. Men hver har fået udleveret et par 2 meter lange spisepinde. Med dem kan de ikke få maden ind i munden. De lider helvedets kvaler.
Paradis er nøjagtig den samme festsal med lange borde, hvor maden... etc. Selv spisepindene er de samme. Blot bruger hver gæst sine pinde til at putte mad ind i munden på ham eller hende overfor. Alle kan således nyde de paradisiske glæder."
Denne allegori fortæller ligesom i religionerne noget om, at når man hjælper andre og er god mod andre, hjælper man både sig selv og andre med at komme i vores eros tilstande.
Omsorg for andre er både psykisk og biologisk betinget. Et væsentligt aspekt ved omsorg er, at vi selv og andre ikke er ensomme eller isolerede. Vi kan overskride vores grænser og række ud mod hinanden. Jo mere samhørighed vi har til andre og livet, desto sundere er vi.
Drømmen om det fortabte Paradis er også en længsel efter den magiske og lystbetonede verden, vi levede i som helt små.

Eros tilstanden er en tilstand med tro, håb og kærlighed. Det kan være en religiøs tro, men det kan også bestå i en almindelig tro på det gode i livet, og at man kommer længst med at være god mod sig selv, andre og naturen. Håbet kan forstærke troen på, at kærlighed og det gode kan overvinde det onde.
Kærlighed er jo både noget, der opstår i os i bestemte relationer, men det er også en følelse, vi har i os, som let kan forsvinde, hvis vi ikke er opmærksomme på den.
I eventyret "Den lille prins" af Saint-Exupéry siger ræven i sin afskedstale til den lille prins:
"Nu skal jeg betro dig en hemmelighed. Den er ganske ligetil: Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet."
"Det væsentlige er usynligt for øjet", gentog den lille prins for bedre at huske det.

Kognitionen i eros tilstanden er en emotionelt præget tænkning, der udtrykker noget positivt og typisk noget vigtigt i vores liv og indre verden. I de første leveår er vores tanker præget af en subjektiv lystorienteret tænkning. Det er en magisk tænkning. I løbet af barndommen bliver tænkningen mere objektiv og realitetspræget.
Hos voksne findes denne tænkning imidlertid i fantasi, der kan blive så stærk, at fantasi og virkelighed ikke adskilles. Den holistiske tænkning, der er beskrevet i LogosEros tilstanden bliver i Eros tilstanden så udtalt, at grænserne mellem ens jeg og omverdenen påvirkes og eventuelt helt ophæves: jeg'et bliver ét med omverdenen.
Intuitionen kan blive så stærk, at man ikke bare mener, at det er en opfattelse, der dukker op og kan bruges sammen med andre opfattelser, men at det er en absolut sandhed.

Denne form for tænkning findes i vores drømme, hvor alt er muligt. Nutid, fortid og fremtid glider i ét, og logikken er ophævet. Disse træk kan vi også genkende i vores dagdrømme, når vi falder helt til ro og synker ind i os selv.
Desuden findes denne kognition i humor og i kreativ kunstnerisk udfoldelse som fx i digte, fabler og eventyr samt i myter og religioner.
Myter er ligesom drømme og eventyr et produkt af menneskelig fantasi. Som følge deraf er de billeder, der bruges, også selvom de stammer fra den materielle verden og dens historie, ligesom drømme beskrivelser af vores håb, længsler, frygt og muligheder.
Myten er psykologisk symbolsk. Dens beretning består af metaforer, der anvendes i overført betydning og altså ikke i bogstavelig forstand som en konkret beskrivelse af virkeligheden.
Vi kender også metaforer fra dagligdagen som fx, hvis vi kalder vores kæreste for vores flamme.

En stærk følelsesmæssig eros tilstand er også en åndelig tilstand. Det åndelige opfattes forskelligt. Begrebsmæssigt er ånd (på engelsk: spirit og på latin: spiritus) et andet ord for liv. Det er synonymt med åndedræt, livets åndedræt eller livets kraft. Psyke betyder også ånde, livsånde, liv, sjæl, og i den græsk-romerske mytologi var Psyche Amor's unge skønne elskede. (Amor er det latinske navn for Eros, den græske gud for kærlighed).
Det åndelige har noget at gøre med, at vi oplever os selv som en del af noget større, et større selv, en ånd, en gud, livet, naturen eller mest almindeligt i vores kultur i en kærlig, intim relation til et andet menneske.
Denne oplevede transcendens er en overskridelse af den sansemæssige erfarings grænse.
Vores biologiske transcendens ligger i de gener, vi får og sammen giver videre.
Hvad enten vi er religiøst troende eller ikke, drejer en grundlæggende spiritualitet sig om de væsentlige menneskelige kvaliteter som godhed, kærlighed, medfølelse og omsorg.